Det er lidt en drengedrøm, som går i opfyldelse her til sommer. Drengene og jeg har bestilt sommerferie, vi skal en uge til Bulgarien, nærmere bestemt Golden Sands. Vi har før forgæves forsøgt, at få stablet en tur på benene, men uden held. Det er nemmer sagt en gjort, at koordinere sådan en tur, når man er 5 drenge, der skal have ferie samtidig. Vi har prøvet, at få stablet en tur på benene i snart 3 år. Nu er det heldigvis endelig lykkedes. Alle har fået fri i uge 30, både fra arbejde og andre forpligtelser. Første skridt var, at få fri samtidig allesammen. Derefter skulle vi blive enige om, hvor vi skulle hen. Måden vi fandt vores rejsedestination var ved, at vi alle skulle skrive 2 steder vi gerne ville hen. Efterfølgende lavede vi en stemmeseddel med alle stederne, også stemte vi hver i sær på det sted vi helst ville hen. Vi var overraskende enige da det kom til afgørelsen. Det var Golden Sands i Bulgarien, der løb med flest stemmer.
Der var flere grunde til, jeg tror det endte med Golden Sands. Det er et populært rejsemål for unge i vores aldersgruppe, hvilket gør det oplagt. Så vil nogen måske sige, der findes mange lignende destinationer, hvis det var det eneste krav vi havde. Den køber jeg også, men det er ekstremt billigt, at leve i Bulgarien frem for mange andre lande i Europa. Hvis du sammenligner med lande med Euro, som valuta, kan man nemt spare op mod 1-200 kr. på en uge i lommepenge.
All inclusive hotel
Næste skridt i rejseplanlægningen var, at finde et hotel. Der var to kriterier, som vi alle var enige om skulle opfyldes. Hotellet skulle være i gåafstand fra stranden, endvidere skulle det være all inclusive. Sidstnævnte var nok det vigtigste når det kom til stykket. Vi lægger ikke skjul på, at vi skal ned og drikke hjernen ud. Med all inclusive på hotellet, kan vi drikke alt det vi vil gratis hele dage. Et par stykker af os, inklusiv mig selv, har været på ferie med all inclusive før og vi solgte nemt ideen til resten. Efter hotellet var bestilt, var der ikke andet for end, at vente. Der er små 4 måneder til vi skal afsted i skrivende stund, så det handler om, at holde ud nu. I mellemtiden har vi fået lavet nogle t-shirts vi skal have på, på rejsedagen, hvor der står Golden Sands all inclusive, det er vel en ungdomsrejse.
Ventetiden bliver lang og kedeligt her i Danmark, det er der ingen tvivl om. Men det gør det lidt nemmere, at komme igennem den langvarige vinter, når man har en ungdomsrejse, at se frem til. Jeg har heldigvis meget travlt med arbejde, det næste lange stykke tid. Det hjælper forhåbentlig lidt, med at få tiden til at gå.