For at få det på det rene så er epoxy en to-komponents maling eller lim om man vil, da det limer sig til et evt. betongulv. Det består af en base og en hærder. Der er forskellige blandingsforhold alt efter hvor hurtigt eller langsomt du vil have epoxyen til at hærde. Til laget med grunderen tilsætter man 10 % vand. Dette gør man ikke med laget efter grunderen. Til dette epoxy lag bruger man ikke vand, da det er nok med vand i det første lag, og fordi det vil have sværere ved at tørre op og få en høj glans især hvis det er i en kælder, hvor der kan være problemer med at lufte ud inden epoxy tørrer op. Når du har lagt første lag af dit epoxy gulv, laver du en ny blanding af hærder og base og kører det ud på gulvet med en rulle igen. Det kan være en fordel ikke at male epoxy helt ud til kanten med rullen, men i stedet gøre det med en pensel for at gøre det præcist og lave flotte afslutninger.
Fordelene ved epoxy gulv
Det er en lang række fordele ved epoxy maling og epoxy gulv, som efterhånden er ved at blive mere og mere udbredt. Epoxy indeholder ikke længere organiske opløsningsstoffer som er skadelige for os mennesker, og du kan derfor arbejde med epoxy uden maske hvis du arbejder på et område med god udluftning.
Derudover er epoxy utrolig slidstærkt og hårdført. Et epoxy gulv er en form for plastic maling og skridsikkert. Du kan gøre overfladen ekstra skridsikker ved at drysse grus eller sand ud over malingen mens den er ved at tørre. Dette gør overfladen mere ru. Du kan også vælge ikke at drysse overfladen af dit epoxy gulv med grus for at gøre det glat og nemmere at rengøre. Med et gulv af epoxy er der ingen fuger eller spartelstriber og derfor er rengøringen nem at overstå, da det giver et glat gulv. Hidtil har gulve af epoxy været særligt brugt i industrien herunder i lagerhaller, værksteder, og garager. Men der er begyndt at vise en trend hvor epoxygulve breder sig til mere og mere til private hjem og især i kældre, bryggerser og entreer.