En terrasse kan skabe rammen for mange hyggelige stunder i det fri. Terrassen kan allerede bruges i det tidlige forår, når du vil drikke din morgenkaffe med et tæppe over benene og lytte til årets første fuglesang. Terrassen vil sandsynligvis fungere som ’dit andet hjem’ i højsommeren, hvor du kan gå rundt på den med bare tæer og drikke isvand. Selv i efteråret kan du bruge din terrasse og invitere venner og familie over til eftermiddagskaffe.
Til en terrasse hører naturligvis valg af terrassebrædder. Terrassebrædder er helt essentielle for terrassens look, fordi de danner rammen for hele terrassens fundament.
Terrassebrædder – terrassens vigtigste byggesten
Dit valg af terrassebrædder er helt afgørende for, hvordan din terrasse kommer til at se ud. Derfor er det værd at gøre sig et par overvejelser om hvilke terrassebrædder, der bedst opfylder dine ønsker for din kommende terrasse. Her er et par forskellige spørgsmål, du kan stille sig selv, for at blive klogere på hvilke terrassebrædder, du bør vælge.
Spørg dig selv: Skal mine terrassebrædder…
- … være nemme at vedligeholde?
- … være lavet i træ eller et andet materiale?
- … være miljøvenlige?
- … have en lang levetid?
Hvilke materialer bør du vælge?
Når det kommer til terrassebrædder, findes der et bredt udvalg af materialer på markedet. Her kommer en kort gennemgang af de forskellige materialer:
- Trykimprægnerede terrassebrædder: Et miljøvenligt materiale, som har en levetid på op til 25 år, hvis det behandles cirka hvert andet år
- Hårdttræs terrassebrædder: Holdbarhed på op til 40 år og rigtig slidstærkt. Typisk lidt vanskeligere at bearbejde, men giver til gengæld et rigtig flot resultat. Hvis det ikke behandles kan det få en grålig farve
- Komposit terrassebrædder: Kræver ikke lige så meget vedligehold, som de to andre typer. Er fremstillet af træ, plastik og bindemiddel, hvilket giver en stærk overflade, som holder i alt slags vind og vejr